Ophold i 2024


En fotodagbog fra året

02-02-2024 / 04-02-2024


Lis, Susann, Morten, Emil og Maggie
Blæst, mere blæst og så lige lidt mere! Der var virkelig "lyd" i Torpet denne weekend. Regnen holdt sig heller ikke tilbage. Heldigvis var det ikke så koldt og solen kigge da lidt frem om lørdagen.
Det bliver rart at ankomme til Torpet, mens det stadig er lyst. Det må gerne snart blive forår...
Opmærksomhedspunkter:
Den konstante blæst kombineret med regnen gav desværre vedvarende dryp ved skorstenen. Jeg har sat nogle ovnfaste fade parallelt med skorstenen i et forsøg på at opfange dryppene (se foto).
Vandhanen i entréen lukker ikke helt tæt og virker i det hele taget meget "træt" (se foto). Jeg tænker den snart trænger til en udskiftning?
Jeg har købt en svingdyse (se foto) til vandhanen ved køkkenvasken, men den passer selvfølgelig ikke lige umiddelbart! Så der skal en form for adapter/overgangsstykke til, før den kan bruges.
Ellers var det som altid et dejligt ophold på det svenske fristed.
På vejen hjem var vi forbi Van Gogh udstillingen i Malmø.